Otte homøopatiske midler ved hoste

Hoste og forkølelse er noget vi alle oplever, og ofte er det en tilstand der går over helt af sig selv. Men i nogle tilfælde vil hosten bare ikke slippe sit tag, eller man oplever at være snottet igennem flere uger. I disse tilfælde kan det være en mulighed at behandle med homøopati. Hvis du ejer et akut kit, er det let selv at behandle hoste med homøopati. Nedenfor finder du en beskrivelse af de mest brugte midler i forhold til hoste.

Homøopatisk behandling af hoste, foregår på samme måde som alt andet homøopatisk behandling. Lige kurer lige (like cures like). Det gælder altså om at finde et homøopatisk middel, som hos en rask giver samme symptomer som du oplever. Herunder vil du finde en beskrivelse af de midler som er mest anvendt ved akutte sygdomme med hoste som symptom.

Jeg opfordre dog alle, som lider af kroniske sygdomme at søge egen læge. Og jeg vil godt understrege at jeg ikke behandler smitsomme sygdomme. Men søger du at styrke dit generelle helbred af andre årsager. Kontakt mig da gerne.

ACONITUM er et af de vigtigste midler mod hoste. Hosten er bjæffende, raspende og ofte ledsaget af åndedrætsbesvær. Typisk er Aconitum nødvendig i de tidlige stadier af smitten. En hoste, der reagerer på Aconitum, vil typisk være værre om natten – især omkring midnat, af tør karakter, med en tør mund, stor tørst og åndenød. Den berørte vil ofte føle sig ængstelig og rastløs. Den akutte sygdom kommer efter at have været udsat for tør, kold vind. Symptomerne vil komme pludseligt.

ANTIMONIUM TARTARICUM er et af de midler man bør tænke på når der er meget slim, som er vanskeligt at hoste op. Brystet lyder som om det er fuldt af slim, men med lidt eller ingen evne til at hoste det op. Den berørte vil ofte føle sig svag, døsig og søvnig. Den syge er restløs og ængstelig. Den syge for det bedre af at sidde op, og af at få hostet noget op, eller ligge på højre side. Den syge for det værre af varme og om natten og at ligge ned (dog bedre af at ligge på højre side). Den voldsomme hoste kan ledsages af åndenød.

BRYONIA er et middel man bør overveje når der er en tør smertefuld hoste. Hosten er tør, hård og smertefuld. Slimhinden i munden og læberne føles tørre, der er stor tørst efter vand. Den syge ligger helt stille, da alt bevægelse forværrer tilstanden, f.eks. forværres hosten af dybe vejrtrækninger, spise eller tale. Hoste kan være så smertefuld, at personen har brug for at holde hovedet eller brystet, når de hoster. Typisk er hosten akkompagneret af hovedpine, den starter over venstre øje. Hovedpinen forværres af lys og berøring. Den syge er irriteret og vil helst være alene.

DROSERA er et af de vigtigste midler ved kighoste. Hosten er voldsom, krampeagtig, dyb og hæs.  Der er en følelse af der sidder krummer eller en fjer i halsen. Hosteanfaldene følger hinanden hurtigt, så det kan være svært at få vejret imellem dem. Hoste forværres typisk, så snart personen ligger hovedet på puden, og er ofte værre fra midnat gennem de tidlige timer. Hosten kan være ledsaget af kold sved. Hosten kan også opstå som følge af mæslinger.

PULSATILLA er et middel, der ofte er indikere ved akutte sygdomme i barndommen. Men det kan også være et relevant middel for voksne, hvis symptombilledet passer. Pulsatilla er typisk et middel som er indikeret senere i sygdomsforløbet, når den tørre hoste skifter og bliver rallende. Hosten bliver værre om aften efter sengetid. Om morgen hostes tykt gul/grønt slim op. Der er en dårlig smag i munden og ingen tørst, selvom munden føles tør. Der er trang til frisk luft, og ophold i indelukkede rum forværres hosten. Hosten bliver bedre af at ligge med hovet højt/hævet. Humøret er omskifteligt med trang til selskab.

SPONGIA er et godt valg hvis Aconitum ikke virker. Sygdomme opstår ikke så pludseligt som ved Aconitum. Men midlet er også godt, når forkølelsen har varet et par dage, betændelse i halsen udvikler sig langsomt. Der er en tør, hård og gøende hoste med kun lidt slim. Stemmen er ru. Hosten er værst kort før midnat og forværres af kolde drikke. Hoste lindres generelt af varm mad og drikke.

HEPAR SULPHUR middel ved hoste om vinteren, hvor vejret skifter fra varmt til koldt. Hosten er smertefuld med løs. Der er masser af gult, betændt tykt slim, der kun kan hostes op under voldsomme smerter før, under og efter hosten. Om dagen er der rallende lyde, men om aften vil hosten være tør. Den syge er typisk kuldskær. Hosten bliver værre af at være udendørs eller ved et åbent vindue, mens hosten bliver bedre af at være tildækket (varmt tøj eller tæppe) og varme drikke.

IPECACUANHA er kendetegnet ved en krampeagtig og udmattende hoste, som ledsages af kvalme og opkastninger. Trods der er opkastninger er tungen ren (dvs. ingen belægninger). Der er meget slim i brystet, derfor vil hosten også lyde rallende, og der kan opstå en pippende lyd ved indånding. Slimen kan være næsten umulig at hoste op. Ansigtet er blegt, der er sorte render under øjet. Der er ingen sult eller tørst. Hosten er værre om natten og der kan komme næseblod som følge af den. Humøret er dårligt og den syge er irritabel. Midlet er også brugt ved behandling af kighoste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ring op Kontakt Find vej

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.